Video : Tipsbladet
Serie A

Maldini nærmer sig Milan-retur

Paolo Maldini er meget tæt på at vende tilbage til AC Milan, hvor han er udset en rolle i ledelsen.

AC Milans aktive sommer fortsætter.

Klubbens nye ejer, Elliott Management, har allerede hentet den tidligere spiller Leonardo ind som sportsdirektør, og nu er de efter sigende tæt på at hente en af klubbens absolut største legender tilbage.

Paolo Maldini er således tæt på at få en rolle i klubbens ledelse, og det forlyder, at forsvarsspillerens tilbagevenden allerede kan blive officiel søndag.

Det erfarer Sky Sport Italia.

Maldini er tidligere blevet tilbudt roller i AC Milan, men han har gang på gang afvist at vende retur. Det skyldtes efter sigende et dårligt forhold til Silvio Berlusconi og en manglende tro på den tidligere ejer, Li Yonghong.

Den legendariske forsvarsspiller spillede for Milan fra 1984 til 2008, hvor han nåede at spille mere end 900 kampe. I den periode blev det til ni Serie A-titler og fem europæiske titler.