Maldini skruer ned for forventningerne: Milan skal ikke lave vilde indkøb
Foto: Getty Images
Serie A

Maldini skruer ned for forventningerne: Milan skal ikke lave vilde indkøb

Der skal være fokus på økonomien i AC Milan med Paolo Maldini i spidsen for klubben.

Mandag var Paolo Maldinis første dag som direktør for udvikling i den italienske storklub AC Milan, og han blev hurtigt bedt om at fortælle, hvad hans planer med Milano-klubben bliver fremover.

Det skete ved et pressemøde, hvor han blev præsenteret.

- Jeg er kun lige begyndt, men vi har talt i telefon, og i de kommende dag vil vi vide mere om, hvordan markedet ser ud. Det første bliver dog at holde sig indenfor FFP (Financial Fairplay) parameterne, så der bliver ingen vilde transfers, siger Maldini.

Han peger dog også på, at det nødvendigt for dem at forstærke holdet. Særligt med tanke på, at de syvdobbelte Champions League-mestre er blevet nummer seks to sæsoner i træk i Serie A.

- Jeg kom først til klubben i dag, så der vil komme meget snak om vores transferstrategi. Ejerne vil gerne holde på klubben i mellemlang tid, hvilket er medvirkende til, at jeg valgte at komme tilbage, siger Maldini.

Maldini nåede at spille over 900 kampe for Milan mellem 1984 og 2008, hvor det blev til syv italienske mesterskaber, fem Champions League-titler og 127 landskampe for det italienske landshold.