Maradona sender flot hilsen til Hamsik efter udligningen af målrekorden
Foto: Getty Images
Serie A

Maradona sender flot hilsen til Hamsik efter udligningen af målrekorden

Diego Maradona er vild med, at hans egen målrekord er blevet tangeret i Napoli af Marek Hamsik.

Marek Hamsik tangerede med sin scoring i Napolis sejr på 3-1 over Torino rekorden for flest mål i den syditalienske klub. Nu deler han den med klubbens største stjerne nogensinde, Diego Maradona, som spillede i klubben mellem 1984 og 1991.

Den argentinske VM-helt fra 1986 har som følge af at hans rekord blev slået kommenteret på sagerne via Facebook, og han lykønsker Hamsik for, at rekorden er slået, og ser på en måde frem til at argentinerens rekord bliver slået helt.

- Min lykønskning til Marek Hamsik for at score 115 mål for Napoli. Jeg håber, at du kommer til at score mange flere til glæde for fansene, skriver Diego Maradona på det sociale medie.

Mens det endnu ikke er blevet til nogen mesterskaber for Hamsik i Napoli, så blev det med Maradona som styrmand på holdet til to styks i henholdsvis 1987 og 1990. Det kan dog komme i denne sæson, hvor Napoli for tiden er på førstepladsen i Serie A.

Målet mod Torino, som udlignede rekorden for Hamsik blev scoret efter en halv times spil, hvor han sendte kuglen i mål til 3-0.

I næste runde skal møde Sampdoria på hjemmebane, hvor det altså kan blive kampen, hvor Hamsik kan stå alene på måltronen i Napoli, som han også har spillet for siden 2007, hvor han kom fra Brescia.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.