Video : Tipsbladet
Serie A

Martin Laursen så CL-finale fra bænken: Glad for ikke at spille

Den tidligere landsholdsspiller husker tilbage på sin tid i AC Milan.

Fra 2001 til 2004 spillede Martin Laursen på et stjernespækket mandskab i AC Milan, og blandt danskerens holdkammerater var stjerner Alessandro Nesta, Paolo Maldini og Alessandro Costacurta.

Holdet nåede også hele vejen til finalen i Champions League i 2003, hvor de mødte rivalerne Juventus og endte med at vinde efter en straffesparkskonkurrence.

Læs også:Tidligere United-kæmpe til Matthijs De Ligt: Bliv i Juventus

Hele den kamp så Martin Laursen dog fra bænken, og det var han fint tilfreds med. Det fortæller han i Viaplay Sport Live.

- Jeg havde haft en svær sæson. Jeg var ikke meget involveret i kampene i Champions League eller Serie A. Det var hurtigt klart, hvem der skulle spille og være på bænken.

Læs også:Zlatan begejstrer: Han kører på som bare fanden

- Jeg troede ikke, at jeg var med, og det havde jeg det egentlig fint med. Jeg tænkte lidt negativt, at hvad nu hvis jeg kom ind fra bænken og lavede en fejl? Det var de tanker, jeg havde. Jeg havde ikke spillet ret meget i den sæson, og min selvtillid var ikke på sit højeste, så jeg var glad for ikke at være involveret, siger Martin Laursen.

Se klippet, hvor Martin Laursen husker tilbage på tiden i AC Milan, i videoen øverst i artiklen.

Læs også:Italiensk landstræner hylder Zlatan: På niveau med Messi og Ronaldo

Læs også:Medie: Juventus jagter rivalens topscorer

Læs også:Dansk målmand i Milan: De andre mener, jeg er De Bruynes tvilling