Matuidi blev helten da Juventus sled sig til sejren mod Parma
Foto: Getty Images
Serie A

Matuidi blev helten da Juventus sled sig til sejren mod Parma

Ronaldo og resten af Juventus-holdet tog tredje sejr på stribe i Serie A, da de vandt med 2-1 over Parma.

De seneste syv sæsoner er det blevet til syv italienske mesterskaber for Juventus, og jagten på det ottende i træk er i fuld gang. Lørdag aften blev det seneste skridt taget, da 'Den gamle dame' var på besøg hos oprykkerne fra Parma og vandt med 2-1.

Det skulle dog blive en kamp, som blev en hård omgang, hvor Parma slet ikke gav sig uden kamp. 

Fru Fortuna tilsmilede ellers Juventus i kampens indledning, hvor Mario Mandzukic kunne se bolden falde ned for fødderne af ham i feltet, hvorefter han nemt kunne sende bolden køligt i netmaskerne til 1-0.

Efter lidt mere end en halv times spil blev det til 1-1, da den tidligere Roma- og Arsenal-spiller Gervinho fik udlignet. Herefter fulgte en periode, hvor Parma sagtens kunne være kommet foran, men det forblev helt lige på måltavlen ved pausen.

Efter pausen kom Juventus ud med en klar mission om, at de skulle komme foran igen, og efter 58 minutter af kampen fik Matuidi sparket bolden i netmaskerne efter et angreb på venstresiden.

Mere blev det ikke til, og de italienske mestre er dermed på tre sejre ud af tre mulige efter en anden halvleg i totalt overtag.