Video : Tipsbladet
Serie A

Medie kårer dansk stjerne som sæsonens flop

Det er ikke sjov læsning for landsholdsstjernen, som havde en svær sæson i Italien.

Sampdoria havde enorme forventninger til Mikkel Damsgaard inden sidste sæson efter danskerens flotte EM. 

Desværre fik det 22-årige fodboldtalent ødelagt sin sæson af en slem skade, som tvang ham på sidelinjen i flere måneder. 

Og da den tidligere FC Nordsjælland-spiller vendte tilbage til banen, nåede han aldrig at komme i form, inden sæsonen sluttede. 

Men selvom forudsætningerne var svære for Mikkel Damsgaard, har et medie fra Italien alligevel kåret landsholdsspilleren som sæsonens flop i Sampdoria. 

Det er Football News 24, som har kåret årets top og flop i Serie A-klubben. 

Nogen vil mene, at sæsonens flop er en anelse hårdt, da Mikkel Damsgaard ikke for alvor fik muligheden for at vise sig frem i Italiens bedste fodboldrække. 

Det skal dog understreges, at Football News 24 primært giver skaden skylden for EM-deltagerens triste sæson i støvlelandet. 

Mikkel Damsgaards fokus nu er selvfølgelig at blive 100 procent klar igen, så han kan spille på øverste niveau på den anden side af sommerferien. 

Sampdoria indleder den nye sæson i Serie A den 13. august med en hjemmekamp mod Joakim Mæhles Atalanta. 

Og så var det den 35-årige veteran Antonio Candreva, som mediet gav titlen som årets top i Sampdoria. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.