Milan fejlede: Cagliari-chokstart kostede to point
Foto: Getty Images
Serie A

Milan fejlede: Cagliari-chokstart kostede to point

Det blev ikke til den store aften for AC Milan, da klubben var på Sardinien for at møde Cagliari.

Den italienske klub AC Milan har i flere sæsoner haft problemer med at leve op til fortidens store resultater, der blandt andet byder på syv Champions League-titler. Søndag aften blev der skrevet endnu et kapitel af resultater, som de nok ikke vil huske tilbage på i den norditalienske klub.

Her blev det nemlig blot til 1-1 mod Cagliari på udebane.

Allerede efter fire minutters spil af kampen gik det den gale vej for Milan, da Joao Pedro gjorde det til for klubben fra Sardinien. Herefter fulgte en ganske tæt første halvleg, men i anden halvleg blev der lagt tryk på fra Milans side.

Cagliari blev først og fremmest lukket helt ned, og Milan kom tilbage i opgøret efter 10 minutter af anden halvleg, da nyindkøbte Gonzalo Higuain fik scoret sit første mål for sin nye klub efter oplæg fra Franck Kessie.

Men mere blev det altså ikke til, og Milan må derfor nøjes med ét point i opgøret, som sender dem på fire af slagsen efter tre kampe. De er nemlig en kamp bagefter eftersom de måtte sidde over i første runde grundet broulykken i Genova. Dermed må de tage til takke med en placering som nummer 15.

Næste opgave for Milan er mod Atalanta.