Video : Tipsbladet
Serie A

Milan har købsoption på Simon Kjær: Udløbsdato nærmer sig

Danske Simon Kjær er interesseret i at fortsætte i AC Milan, siger hans agent, Mikkel Beck.

Landsholdsanfører Simon Kjær har haft en fin start på tiden i AC Milan, og danskeren håber på, at han kan få lov at blive i Milano.

Simon Kjær, 31 år, er lejet ud fra Sevilla til AC Milan, og italienerne har sikret sig, at klubben kan købe Simon Kjær for et allerede fastsat beløb. Det beløb håber agent Mikkel Beck, at Milan er klar til at bruge på den danske centerback.

Læs også:Klar til Juventus-brag: Simon Kjær er tilbage i AC Milans trup

Men det skal også være snart: Optionen løber ud om et par uger.

- Vi har ikke nogen aftale indtil videre. Det, der er meget vigtigt, er den dato, hvor AC Milan skal have benyttet optionen hos Sevilla. Det er inden 30. juni. Lad os vente og se til denne dato, for så finder vi ud af, om AC Milan ønsker at fortsætte med Simon. Vi håber det, for han kan virkelig godt lide klubben. Simon mener, at han kan hjælpe holdet de næste to-tre år, og han tror, det vil være en god mulighed, hvis samarbejdet fortsætter, siger Mikkel Beck til Milannews.it.

Simon Kjær var i efteråret udlejet til Atalanta uden den store succes, og han lader ikke til at have en fremtid i Sevilla, hvorfor det giver god mening, at Danmarks kaptajn og AC Milan fortsætter samarbejdet.

Læs også:Hammarby-dansker forklarer: Derfor vinder vi Allsvenskan

Det kræver dog, at AC Milan er klar til at bruge millioner på den danske stopper. 

Kjærs aftale i Sevilla løber ud om et år.

I AC Milan er det blevet til fire Serie A-kampe for danskeren, der kunne have spillet flere, havde det ikke været for sygdom og en skade.

Læs også:Islandsk landstræner: Zlatan er på niveau med Messi og Ronaldo

Læs også:Atalanta-træner: Jeg havde COVID-19 mod Valencia

Læs også:Avis: Sevilla vil sælge Kjær for lavt beløb