Milan kan miste Europa League-plads: Tabte til bundproppen
Foto: Getty Images
Serie A

Milan kan miste Europa League-plads: Tabte til bundproppen

AC Milans dårlige pointhøst fortsætter, og nu kan Europa League-pladsen forsvinde ud af hænderne på dem efter et nederlag på 0-1 til Benevento.

AC Milan tabte lørdag aften et stort skridt i forhold til  ambitionerne om at spille europæisk fodbold i den kommende sæson. Det blev nemlig til et nederlag på 0-1 til oprykkerne og ligaens absolutte bundprop Benevento.

Scoringen i kampen kom efter Pietro Iemmello efter godt en halv times spil stak mod mål på kanten af offside og sendte bolden i kassen til 1-0, som altså også skulle ende med at blive kampens resultat.

AC Milan sad ellers tungt på begivenhederne, og der var godt med fine muligheder for at komme tilbage i kampen. I de sidste ti minutter spillede Milano-klubben med en mand i overtal, da Diabate lykkedes med at få to gule kort i de 18 minutter, han var på banen.

Men selv med en mand mere blev det ikke til mål for AC Milan, som nu har gjort en plads i Europa League-kvalifikationen i næste sæson usikker. Det hjælper naturligvis heller ikke for dem, at de nu har spillet seks kampe i Serie A i træk uden sejre med fire point til følge.

Tidligere på sæsonen tabte Milan også point til Benevento, da de i udekampen spillede 2-2, da Beneventos målmand Brignoli scorede i overtiden.

Det betyder, at Atalanta og Andreas Cornelius med en sejr søndag mod Torino kan overhale AC Milan. Desuden kan Sampdoria ndhente Milan, hvis det bliver til en sejr ude mod Lazio.

Der er nu fire kampe tilbage for Milan i Serie A, og den næste er mod Bologna på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.