Video : Tipsbladet
Serie A

Nainggolan er tilbage i Inter-truppen

Den farverige belgier er igen en del af Lucian Spallettis trup til opgøret mod Empoli.

Radja Nainggolan blev suspenderet fra Inters førsteholdstrup på grund af disciplinære problemer, og han var af den grund ikke med i sejren over Napoli. Forud for Empoli-kampen kunne cheftræner Luciano Spalletti afsløre, at belgieren er blevet taget til nåde.

- Han er til rådighed igen. Vi er nødt til at starte fra nul igen, for vi skal vinde kampen, siger Spalletti på pressemødet forud for kampen.

Inter-træneren startede trænerkarrieren i Empoli, og for ham er det et specielt møde. Samtidig er storklubben tvunget til at vinde, hvis de skal holde trit med Napoli på andenpladsen.

Inden Serie A’s 19. spillerunde ligger Inter nummer tre med fem point op til Napoli, som de slog med 1-0 på Boxing Day.