Video : Tipsbladet
Serie A

Napoli hentede pligtsejr: Cagliaris ni mand fik 2-2 mod Roma

Roma lignede en sikker vinder, men i de sidste minutter fik Cagliari både to mål og to røde kort.

Juventus tog en stor og vigtig skalp fredag aften, da de slog ærkerivalerne fra Inter i Derby d'Italia med en 1-0-sejr. Det betød, at Napoli skulle have en sejr over Frosinone, for at holde hullet på otte point op til Juventus på førstepladsen.

Det skete lørdag, da syditalienerne vandt med 4-0 på mål af Zielinski, Ounas og to kasser af Milik. Dermed fik de også en god generalprøve, inden de skal møde Liverpool i Champions League i midtugen om at gå videre fra puljen.

Hos Roma har det set anderledes ud i denne sæson. Her er det gået op og ned, og da de var i kamp lørdag mod Cagliari på udebane blev det til 2-2 efter Roma havde været foran med 2-0.

Her stod Cristante og Kolarov for Romas to scoringer, som begge kom i første halvleg, mens Ionita fik reduceret med få minutter tilbage af den ordinære spilletid. I overtiden fik Cagliari to røde kort, men alligevel lykkedes der herefter Sau at få udlignet i kampen til 2-2.

Resultatet betyder, at Napoli er på andenpladsen i Serie A med seks point ned til Inter på tredjepladsen, og dermed ser det ud til, at det skal være dem, hvis der er nogen, der skal være i stand til at udfordre Juventus om scudettoen i denne sæson. I næste runde skal Napoli møde Romas seneste modstander, Cagliari.

Roma indtager syvendepladsen, og de får fornøjelsen af Genoa i næste runde.