Video : Tipsbladet
Serie A

Napoli-præsident stikker til Mertens og Callejon: I får et lorteliv i Kina

Aurelio De Laurentiis har ikke tænkt sig at hjælpe Dries Mertens og Jose Callejon videre til kinesisk fodbold.

Dries Mertens og Jose Callejon har begge kontraktudløb med Napoli efter denne sæson, og den offensive duo er blevet sat i forbindelse med kinesiske klubber, der står klar med lukrative kontrakter.

Til trods for at både Mertens og Callejon er blevet 32 år, har italienernes præsident, Aurelio De Laurentiis, dog ikke tænkt sig at gøre en indsats for at få dem til Kina.

Læs også:Juventus passer på Higuains diet: Har fået gang i argentineren igen

- Jeg er absolut ikke klar til at gøre en indsats for dem. Alle spillere har en værdi, der afhænger af, hvor de spiller, hvordan de spiller, hvor gamle de er, og hvad de gør, siger han til Sky Sports Italia og tilføjer:

- Hvis de ønsker at komme til Kina og leve et overbetalt lorteliv i to eller tre år, er det deres eget problem. Jeg kan ikke se, at Kina skulle være konkurrencedygtigt. Kina er langt væk. Hvis de anser det for at være tæt på, er det deres problem.

Læs også:AC Milan bløder tre millioner om dagen: Tvunget til stort salg

- I livet handler det om at finde et job, som man nyder at have, eller at arbejde for pengenes skyld. Penge er ressourcer, men det er ikke en slutning. Hvis det er tilfældet for dem, skal de tage til Kina.

Dries Mertens og Jose Callejon har begge været i Serie A-klubben siden 2013.

Læs også:Agent: Napoli-back kan stadig lide Roma

Læs også:Fortrøstningsfuld AC Milan-forsvarer tror stadig på Champions League

Læs også:Officielt: Claudio Ranieri tager over i Serie A-klub