Video : Tipsbladet
Serie A

Napoli sendte Chievo i Serie B

Napoli sørgede søndag aften for, at Juventus skal vente lidt, før de officielt kan fejre mesterskabet. De sendte samtidig Chievo ned i Serie B.

Det er blot et spørgsmål om tid, før Juventus genvinder det italienske mesterskab, men Napoli sørgede søndag for, at det ikke bliver i denne runde.

Napoli hentede således en 3-1-sejr over Chievo. Det resultat betyder endvidere, at Chievo er sikre på at rykke ud af Serie A i denne sæson.

Sejren kan Napoli især takke Kalidou Koulibaly for. Den senegalesiske forsvarsspiller til 1-0 efter 15 minutter, og efter at Arek Milik scorede til 2-0 i midten af anden halvleg, scorede Koulibaly også til 3-0 med ti minutter igen.

I overtiden reducerede Chievos Bostjan Cesar til 3-1, men de kom ikke i nærheden af et comeback.

Juventus kan nu sikre mesterskabet, hvis de får point mod Fiorentina i næste spillerunde, eller hvis Napoli ikke formår at slå Atalanta.