Video : Tipsbladet
Serie A

Napoli snubler igen: Nu er Juventus foran med 13 point

Allerede i februar virker det til, at det italienske mesterskab er tæt på sin afgørelse.

Det er ikke en nem topkamp, som Napoli år efter år har været en del af i Serie A, hvor det gang på gang har været Juventus, der er løbet med mesterskabet. Sådan ser det efterhånden også ud til at være tilfældet i denne sæson.

Juventus selv vandt fredag med 3-0 over Frosinone, der bragte dem 14 point foran Napoli den bedste bedste italienske række, og derfor var der massivt pres på Napoli, inden deres kamp mod Torino søndag aften.

Her lykkedes det ikke for Napoli at få scoret i et opgør, hvor de havde kontrollen i kampen med utallige forsøg på at få scoret. Dermed måtte den syditalienske klub nøjes med 0-0, så de nu er 13 point efter Juventus.

Torino har på den måde hjulpet lokalrivalerne nærmere det ottende mesterskab i træk.

Napoli har nu meget travlt, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at indhente Juventus, der ikke har tabt en eneste kamp i Serie A i denne sæson, som tilmed er det eneste hold med den bedrift i denne sæson blandt top 5-ligaerne i Europa. Samtidig har Napoli også stadig Europa League at tænke på.

Næste opgave for Napoli er mod Parma, mens Juventus skal møde Bologna.