Video : Tipsbladet
Serie A

Officielt: Kevin-Prince Boateng klar for Fiorentina

Kevin-Prince Boateng er skiftet fra Sassuolo til Fiorentina.

Kevin-Prince Boateng skal i de kommende to år trække i Fiorentina-trøjen.

Den ghanesiske offensivsspiller skifter til Fiorentina fra Sassuolo, meddeler Fiorentina på sin hjemmeside.

Fiorentina skulle ifølge Football Italia betale knap én million euro for Kevin-Prince Boateng og have udstyret ham med en toårig aftale.

- Jeg er træt, men meget glad for at være her i Firenze. Jeg valgte Fiorentina på grund af projektet. Klubben ville virkelig have mig og pressede på for at hente. For mig var det en meget vigtig ting på grund af min alder, fortæller Boateng om skiftet til fanmediet Firenze Viola om skiftet.

Fiorentina bliver Kevin-Prince Boatengs 10. klub. Tidligere i karrieren har han spillet for Hertha Berlin, Tottenham, Borussia Dortmund, Portsmouth, AC Milan, Schalke 04, Las Palmas, Eintracht Frankfurt, Sassuolo og senest FC Barcelona.

I foråret spillede Boateng fire kampe for FC Barcelona uden at score.