Der hersker mildt sagt kaos i den italienske klub Parma.
Klubben er bundprop i Serie A med ti point op til en redning. De har store økonomiske problemer, som har betydet, at spillerne ikke har fået løn i flere måneder. Og nu er klubben så blevet solgt for anden gang på to måneder.
I december overtog Rezart Taçi klubben, men han har nu allerede sagt farvel efter ganske kort tid. Den nye ejer er Fiorenzo Alborghetti, som vil samle en ny bestyrelse.
Klubben oplyser i en pressemeddelse, at man vil fortælle yderligere om sagen i løbet af de kommende dage.