Den tidligere AC Milan- og Roma-angriber Antonio Cassano skifter endnu en gang klub. Denne gang forlader den italienske angriber Inter til fordel for en noget mindre klub i Parma.
Handlen har været lidt tid undervejs, efter Inters Matias Silvestre ikke ville rykke med Cassano til Parma. De to klubber er dog blevet enige om, at Cassano rykker til Parma, i stedet opgiver Parma 50 procent af ejerskabet Ishak Belfodil til Inter.
- Jeg er stolt over at kunne sige, at Cassano er vores spiller, og at han vil bære nummer 99. I morgen vil der være mange mennesker, der venter på ham i forbindelse med den officielle præsentation, siger Parmas formand Pietro Leonardi til Sky Sports Italia.
Den italienske klub har også offentliggjort Antonio Cassano, der fylder 31 i næste uge, på klubbens hjemmeside.