• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Victor Risager

Officielt: Roma snupper fransk verdensmester i Sevilla

Officielt: Roma snupper fransk verdensmester i Sevilla
Foto: Getty Images

Roma køber Steven N'Zonzi i Sevilla.

Af Victor Risager

Efter tre sæsoner i Sevilla tager Steven N'Zonzi til Serie A, hvor han har skrevet under på en fireårig aftale med AS Roma. 

Den italienske hovedstadsklub betaler i første omgang 200 millioner kroner for ham, men prisen kan stige med yderligere 30 millioner kroner. Det bekræfter Roma på deres hjemmeside.

Skiftet har været under opsejling i et stykke tid, og Romas spanske sportsdirektør, Monchi, som har en fortid i Sevilla, har længe været interessant i en genforening med den dygtige midtbanespiller. 

- Steven er en fodboldspiller med en god blanding af fysiske og tekniske kvaliteter, som vi tror vil hjælpe de spillere, vi allerede har her. Med hans ankomst har vi endnu mere kvalitet og konkurrence på midtbanen, fortæller Monchi ifølge klubbens hjemmeside.

Også N'Zonzi glæder sig over skiftet til Roma, hvor han vil udvikle sig som fodboldspiller.

- Jeg er meget glad for at være her og for at være en ny Roma-spiller. Jeg vil altid forbedre mig - uanset alder. Det vigtigste er at yde ens bedste og arbejde hårdt. Jeg vil gerne gøre det for at blive en bedre spiller og hjælpe holdet med mit spil og erfaring, fortæller den 29-årige midtbanespiller.

Udover Sevilla har N'Zonzi tidligere spillet for klubber som Blackburn Rovers og Stoke City i Premier League. 

Superliga

Optakt: AaB - OB
Optakt: AaB - OB

Begge mandskaber kommer med storsejre i bagagen - hvem trækker det længste strå i Aalborg?

Mere Superliga

Fokus