Video : Tipsbladet
Serie A

Officielt: Roma udlejer Robin Olsen

Robin Olsen er blevet udlejet fra AS Roma til Cagliari.

Robin Olsen skiftede sidste sommer fra FC København til AS Roma, men efter blot én sæson rykker han nu videre.

I den kommende sæson skal han således vogte buret for Cagliari i Serie A. Svenskeren er blevet udlejet til klubben indtil næste sommer.

Det bekræfter Roma og Cagliari.

Robin Olsen, 29 år, startede ellers sin tid i Roma som førstevalget i målet, men da cheftræner Eusebio Di Francesco blev fyret, blev den svenske målmand bænket. Denne sommer har Roma også hentet målmanden Pau Lopez som førstevalg.

I Cagliari kan Robin Olsen allerede få debut i weekenden, hvor de møder Catania. Holdets førstmålmand, Alessio Cragno, er nemlig skadet. 

I alt nåede Robin Olsen 35 kampe for Roma i sidste sæson.