Video : Tipsbladet
Serie A

Officielt: Spalletti er ny Inter-træner

Den tidligere Roma-træner Luciano Spalletti skal nu være træner i Inter, der har haft store problemer med at finde melodien de sidste par år.

Nu er den endelig helt på plads. Luciano Spalletti er ny mand i spidsen for Inter, forlyder det på den italienske klubs officielle hjemmeside. På onsdag vil han blive præsenteret på et pressemøde. Aftalen lyder på en to-årig aftale, hvor Spalletti skal forsøge at hive Inter op i tabellen efter flere års skuffelser. I sidste sæson nåede man eksempelvis at have tre forskellige trænere.

Spalletti har været favorit til rollen som Inter-træner siden Stefano Pioli blev fyret for godt en måned siden efter bare et halvt år som Inter-boss. For Spalletti kommer han fra jobbet som Roma-træner, men her lykkedes det ikke for ham at få en ny kontrakt.

Han kom til Roma i januar 2016 for anden gang, og i sine år som Roma-træner har han har vundet Coppa Italia to gange og lavet gode resultater og fået topplaceringer i Serie A. Dog uden at kunne skubbe Juventus helt af pinden som mesterhold. 

Udover Roma, så har Luciano Spalletti også været træner i Empoli, Udinese, Venezia, Ancona og Zenit, hvor han vandt det russiske mesterskab. 

Træningen i Inter begynder igen efter spillernes sommerferie, hvor første session er sat til 3. juli.