Video : Tipsbladet
Serie A

Palermo sparker træneren ud igen

For fjerde gang i år skal Palermo på jagt efter en ny træner.

Der er få ting, der er så sikkert som amen i kirken.

At Palermo gerne skifter træner et par gange i løbet af en sæson er dog en af de ting, der nærmer sig samme sikkerhed.

Derfor kommer det næppe som den store overraskelse, at den sicilianske klub nu igen skal på jagt efter en ny mand til at lede træningen. Roberto Stellone er nemlig blevet fyret for anden gang på et år.

Senest fik Palermo kun 1-1 mod bundholdet fra Padova, hvilket betyder, at klubben nu har tre point op til en af de to øverste pladser, der giver oprykning til Serie A.

Da der blot mangler fire runder, blev det vurderet, at den mission ikke længere var mulighed med Stellone i spidsen.

I sidste sæson førte han ellers klubben frem til finalen i det italienske oprykningsplayoff, men da de kampe blev tabt sammenlagt, så ventede der - ikke så overraskende for de fleste Palermo-fans - en fyreseddel.

Nu er Stellone så blevet fyret på ny, og allerede nu står det klart, at afløseren hedder Delio Rossi. Det er tredje gang, at Rossi bliver træner for syditalienerne.