Video : Tipsbladet
Serie A

Parma meldes tæt på ny Andreas Cornelius-konkurrent

Den 27-årige dansker kan se frem til øget konkurrence om pladserne i Parmas angreb.

Andreas Cornelius har været mere eller mindre fast mand for Parma i denne sæson, men meget tyder på, at der snart kommer øget kamp om pladserne i den norditalienske klub.

Flere medier, heriblandt Gianluca Di Marzio og transfereksperten Fabrizio Romano, skriver, at Parma er tæt på at snuppe det hollandske angribertalent Joshua Zirkzee fra Bayern München på en lejeaftale med en købsoption på knap 110 millioner kroner.

Læs også:Avis: FC København arbejder på Andreas Cornelius-comeback


Fabrizio Romano påpeger endda også, at Joshua Zirkzee ventes at blive starter i Serie A.

Parma har godt nok også brug for hjælp til at score mål. I Serie A har de blot scoret 14 gange på 19 kampe, hvilket er fem mål færre end det næstmest målfarlige hold i den italienske liga.

Læs også:Avis: Her er FC Københavns købsoption på Mustapha Bundu

Andreas Cornelius har heller ikke hjulpet meget i det henseende. Selvom den danske angriber har spillet 15 ud af 19 kampe, er det endnu ikke blevet til en scoring i den indeværende sæson, efter at han stod for 12 kasser på 26 kampe i sidste sæson.

Læs også:Transferplanen: Vild uge i vente i FC København?

Læs også:Avis: Premier League-klub overvejer Nicolai Jørgensen

Læs også:Medie: FC København byder på tidligere dansk landsholdsspiller