Patrice Evra-fremtid fortsat uklar
Foto: Getty Images
Serie A

Patrice Evra-fremtid fortsat uklar

Patrice Evra er fortsat ikke sikker på, hvad der skal ske i det indeværende transfervindue.

Patrice Evra er efter sigende et emne for Premier Leagues Crystal Palace og La Ligas Valencia og har ikke været med i Juventus' seneste to kampe oven på vinterpausen - i Serie A mod Bologna og i Coppa Italia mod Atalanta.

Han kommer heller ikke til at være med, når Bianconeri søndag aften skal møde Fiorentina. 

Den beslutning er blevet truffet af cheftræner Massimiliano Allegri. 

- Evra er, foruden at være en professionel spiller, en dejlig person. Vi har haft en rolig snak, han overvejer, hvad han skal gøre, og denne situation skaber absolut intet problem eller lignende, fortæller Allegri på et pressemøde. 

Patrice Evra er samtidig blevet rygtet tilbage til Manchester United.