Pazzini: Venter en uge med at score
Giampaolo Pazzini har været en stor succeshistorie i Inter, siden de forsvarende mestre købte ham af Sampdoria i januar. Angriberen debuterede med at lave to mål, og siden da har han formået at holde storformen.
I weekenden møder Inter Sampdoria, og det bliver en speciel oplevelse for italieneren at møde sin gamle klub.
- Det bliver en særlig hård kamp for mig. Jeg havde to fantastiske år i Sampdoria. Det bliver et følsomt øjeblik for mig at ankomme til stadion og ikke mindst at træde ind på plænen, siger Pazzini til Corriere Mercatile og fortsætter:
- Hvis jeg scorer, vil jeg ikke fejre det. En dag vender jeg måske tilbage til Sampdoria. Men først vil jeg vinde alt med Inter.
Problematikken med at fejre/ikke fejre en eventuel scoring håber Giampaolo Pazzini ikke, at han havner i.
- Håbet er, at jeg kan vente en uge med at score mål, fortæller Inter-angriberen.
En noget utraditionel holding for en angriber, kan man vist roligt konstatere!