Pogba og Marcelo er øverst på Juventus' ønskeliste
Foto: Getty Images
Serie A

Pogba og Marcelo er øverst på Juventus' ønskeliste

Juventus ser ud til at ville fortsætte med at lave store handler i den kommende tid efter Ronaldos ankomst denne sommer.

Juventus leverede sommerens mest interessante transfer, da de hentede Ronaldo fra Real Madrid til klubben. Selvom transfervinduet nu er lukket, så skulle de være i god gang med nye store handler.

Det melder den italienske sportsavis Tuttosport mandag.

Her bliver det beskrevet, at Juventus nu går målrettet efter at hente både Paul Pogba fra Manchester United og Marcelo fra Real Madrid. På den måde kan man løfte holdet omkring Ronaldo i jagten på europæisk succes.

Pogba bliver på rygteplan også fulgt nøje af Barcelona, men her menes det, at Juventus kan have en fordel. Dog skulle de økonomiske krav fra United blive et problem for Juventus, som også var tilfældet for Barca, forlyder det.

For Marcelos vedkommende er det en lidt anden historie. Det er nemlig ikke sikkert, at de kan få ham til Torino, da han modsat Pogba ser ud til at være meget godt tilfreds med tilværelsen i Real Madrid. 

Endelig gør Juventus hvad de kan for at holde på Paulo Dybala, så truppen kan være så fyldt med kvalitet, at de kan blive en af favoritterne til at tage Champions League-trofæet.