Video : Tipsbladet
Serie A

Præsident imponeret af Cornelius

Andreas Cornelius har gjort det glimrende i opstarten for sin nye klub i Italien.

Den danske angriber Andreas Cornelius skiftede denne sommer for knap 30 millioner kroner fra FC København til Atalanta i Serie A.

Han havde ikke held med sit første udlandseventyr i walisiske Cardiff, men Italien er åbenbart stedet for Cornelius, hvis man skal tro på præsident Antonio Percassi. Atalantas førstemand er ked af at have mistet spillere som Franck Kessie og Andrea Conti, men er glad for sin blonde dansker:

- Tabet af Andrea Conti er en del af spillet, men jeg synes også, at vi har givet noget til vores fans. Vi er meget glade for at have forlænget kontrakten med Alejandro Gómez. Blandt de nye spillere er jeg meget imponeret af Cornelius, siger han til Corriere della Sera ifølge bt.dk.

Cornelius nåede at score 46 mål i 125 kampe for FCK i to omgange og har nettet tre gange i 11 landskampe. Den italienske Serie A går i gang i slutningen af august.