Juventus har et stramt kampprogam for tiden, hvor de i onsdags spillede Champions League-semifinale mod Real Madrid, lørdag stod den på kamp mod Inter og på onsdag er det tid til pokalfinalen mod Lazio.
Derfor havde Juventus i det traditionsrige Derby d'Italia, kampen mod Inter, valgt af spare en lang række af spillere. Heriblandt Buffon, der blev erstattet af Storari, men han spillede en stor kamp med mange store redninger i slutfasen. Kampen blev højst overraskende, set på antallet af reserver på Juve-holdet, vundet af de sort og hvid-stribede.
Dog kom Inter hurtigt foran efter ni minutter på et mål af Icardi, men et tvivlsomt straffe gav Juventus og Marchisio muligheden for at udligne, og det gjorde de stensikkert. Længe så det også ud til, at kampen skulle ende 1-1, men så dukkede Morata op, der også sørgede for det afgørende mål mod Real Madrid i onsdags.
Først lå han ellers ned efter en tackling og ømmede sig, men kom op da bolden nærmede sig uden for feltet og flækkede til den, så Handanovic i Inter-målet ikke kunne styre den, og Juventus tog sejren.
Nederlaget til Inter betyder, at mulighederne for Europa League, som de er to point efter med to kampe igen. Dog har Sampdoria på den adgangsgivende plads tre kampe tilbage, så en stor mulighed blev her smidt væk, for hvornår møder Inter igen et Juventus-hold, der ikke stiller i stærkeste opstilling mod dem i Italiens største opgør.