Video : Tipsbladet
Serie A

Riza Durmisi er eftertragtet: To klubber slås om danskeren

Flere klubber bejler til Riza Durmisi, der kan stå foran et klubskifte denne sommer.

Riza Durmisi går formentlig bare og venter på at ringe efter en flyttebil. Han ved bare ikke endnu, hvor den skal fragte ham hen.

Pilen peger mod et Lazio-exit denne sommer for den tidligere Brøndby-profil, og venstrebacken står ikke og mangler bejlere til trods for en sæson med begrænset spilletid i støvlelandet.

Ifølge L'Equipe har franske Marseille Durmisi på blokken, og i Tyrkiet bejler Besiktas til danskeren, skriver Il Messaggero. Marseille er klar til at afgive et bud på Riza Durmisi, mens Besiktas angiveligt ønsker at leje danskeren med en købsoption.

25-årige Riza Durmisi har kontrakt med Lazio frem til sommeren 2023.