Video : Tipsbladet
Serie A

Roma-chef freder cheftræner: Vi er i gode hænder

Romas sportsdirektør, Monchi, understreger, at klubben er i gode hænder med Eusebio Di Francesco som cheftræner.

Roma har ikke fået en god start på denne sæson i Serie A, hvor de i øjeblikket ligger nummer syv efter et skuffende nederlag til Udinese i den forgangne runde.

Det har fået flere til at spekulere i, hvor længe Eusebio Di Francesco kan forblive klubbens cheftræner. Men ifølge klubbens sportsdirektør, Monchi, er et trænerskifte ikke under opsejling.

Monchi mener, at klubben er i gode hænder med Di Francesco som cheftræner, fortæller han ifølge Corriere dello Sport.

- Jeg tror på vores træner, og jeg mener, at vi er i gode hænder, fortæller Monchi og fortsætter:

- Vi skal fortsætte ad den sti, som vi har haft i det sidste halvandet år, og som førte os til semifinalen i Champions League sidste år, og i dag (tirsdag, red.) skal vi kæmpe med Real Madrid om førstepladsen i gruppen.

Roma møder tirsdag aften Real Madrid i Champions League i en kamp om førstepladsen i gruppen. Inden opgøret har begge hold ni point efter fire kampe.