Roma sikrer sig eftertragtet belgier
Illustration
Serie A

Roma sikrer sig eftertragtet belgier

Radja Nainggolan skifter fra Cagliari til Roma på en lejeaftale, som efter sæsonen kan veksles til en permanent kontrakt.

Roma har tirsdag aften sikret sig en forstærkning til midtbanen i Cagliari-stjernen Radja Nainggolan, som skifter til romerne på en lejeaftale. Det bekræfter begge klubber her til aften.

Storklubben betaler Nainggolans hidtidige ejerklub Cagliari lidt over 22 millioner kroner for lejeaftalen, men skulle spilleren slå til, har Roma muligheden for at købe ham ind på en fireårig aftale for yderligere 45 millioner kroner.

Dermed snupper Roma spilleren for næsen af Napoli, som også var interesserede i ham.

Den 25-årige Nainggolan kom til Cagliari i 2010.