Roma vil gøre en sag ud af Malcoms skifte til Barcelona
Foto: Getty Images
Serie A

Roma vil gøre en sag ud af Malcoms skifte til Barcelona

I AS Roma finder man sig ikke i at blive taget ved næsen.

I den italienske Serie A-klub AS Roma har man ikke glemt, at det lykkedes for FC Barcelona at snuppe den brasilianske spiller Malcom for næsen af dem. Nu ser det nemlig ud til, at Roma vil gøre en sag ud af det.

Det skriver blandt andet den spanske sportsavis Marca.

Rom-klubben havde forventet, at Malcom var på vej i fly til den italienske hovedstad, men i stedet var agenterne taget vestpå, hvor de valgte at lave en aftale med den catalanske storklub fra Barcelona.

Den opførsel har Roma ikke været tilfredse med, og derfor har klubben nu planer om at sende deres advokater i byen. 

I den forbindelse har Malcoms agent Leonardo Cornacini desuden udtalt, at de fravalgte Roma som følge af en dårlig oplevelse med Fuzato. Derfor skulle deres nummer med Roma ses som hævn.

Malcom skiftede for 320 millioner kroner fra Bordeaux.