Video : Tipsbladet
Serie A

Ronaldo åbnede festen i ny Juventus-sejr

Det blev til en 2-0-sejr til Juventus over SPAL i Serie A lørdag aften.

Den italienske storklub Juventus har i de seneste sæsoner vist stor stabilitet i Serie A, som også er blevet vundet flere sæsoner i træk. Det ser ikke ud til at ændre sig i denne sæson, hvor de lørdag aften tog en sikker 2-0-sejr over SPAL på hjemmebane.

Her havde Juventus-træner Max Allegri lavet en række ændringer til kampen, som blandt andet tæller, at Perin fik chancen mellem stængerne for Torino-klubben. 

Som sådan var det en kamp, hvor SPAL bestemt også havde deres at sige i kampen, men det var Juventus-drengene med Cristiano Ronaldo i spidsen, der viste sig stærkest, når det kom til stykket.

Det viste Ronaldo selv, da han stod for målet til 1-0 efter 29 minutters spil, da han fik sat foden på et yderst præcist frisparksindlæg fra Miralem Pjanic, og så var de sejrsvante spillere i de sorthvide striber foran.

Efter en times tid blev føringen fordoblet, da Mario Mandzukic viste styrke inde foran mål, da han fulgte op på en ripost, så bolden stille og roligt gik over stregen til 2-0, og derfra blev det ikke til mere.

Sejren betyder, at Juventus nu er ni point foran Napoli på andenpladsen. De mangler dog en kamp i forhold til Juventus. Næste opgave for Juventus er mod Fiorentina.