Video : Tipsbladet
Serie A

Ronaldo-agent: Han ville allerede til Juventus i januar

Ronaldo havde tidligt indstillet sig på, at han ville skifte til de italienske mestre, men han kom til at vente et halvt år.

Sidste sæson endte med Real Madrid som vindere af Champions League, hvor Cristiano Ronaldo spillede en stor rolle for den spanske hovedstadsklub. Han spiller nu i Juventus, som han skiftede til i sommer, men han kunne tilsyneladende allerede have skiftet for godt et år siden.

Det fortæller portugiserens agent Jorge Mendes i et interview med den italienske sportsavis Tuttosport.

Ronaldo stod blandt andet for at sende Juventus ud i kvartfinalen med tre mål i de to opgør, som endte samlet 4-3 til Real Madrid, og det havde selvsagt nok set anderledes ud, hvis han spillede for det modsatte hold.

- Juventus ville gerne købe ham, og han havde allerede sagt, at han gerne ville spille for dem tilbage i januar. Det er sandheden. Jeg troede, at det var umuligt, men jeg sagde til ham, at det ville blive svært, men ikke umuligt, siger agenten og fortsætter:

- Så mødtes jeg med direktørerne i Juventus, hvor det første møde var med Pavel Nedved og Fabio Paratici, inden de skulle møde Real. Derefter havde jeg et møde med Juventus-præsidenten, og derfra gik det hele fra umuligt til, at jeg begyndte at tro på, at det kunne lade sig gøre, lyder det fra Mendes.

Han påpeger endvidere, at forhandlingerne derefter tog et par måneder. Efter Champions League-finalen, hvor Real Madrid vandt med 3-1 over Liverpool, fortalte Ronaldo, at der ville komme en nyhed om han inden længe - og det var, at han skiftede til Juventus for omkring 750 millioner kroner.