Video : Tipsbladet
Serie A

Ronaldo dømt for skattefusk: Slipper lige præcis for fængsel

Cristiano Ronaldos skattesag er nu overstået, han er blevet idømt to års fængsel. Han slipper derfor lige nøjagtig for at komme ind som følge af spanske regler.

Cristiano Ronaldo har ligesom en række andre topspillere med relation til spansk fodbold haft et lidt afslappet forhold til skattebetalinger. Det koster nu den portugisiske stjernespiller en fængselsstraf på to år.

Det melder en række spanske medier fredag.

Den nuværende Juventus-spiller havde i sin tid hos Real Madrid snydt staten for 110 millioner kroner, hvoraf han allerede nu har betalt 100 millioner af dem tilbage.

Skattesvindlen skulle være sket mellem 2011 og 2014, hvoraf han er blevet dømt for at have overtrådt fire forskellige love, som samlet set fik beløbet til at stige op på de 110 føromtalte millioner.

Ronaldo skal dog ikke en tur i fængsel. Ligesom da Lionel Messi blev idømt den samme straf, så er straffe på under to år for førstegangsdømte ikke nok til, at man skal ind bag tremmer ifølge spansk lovgivning.

Han skiftede i sommer fra Real Madrid til Juventus til en pris, der lå på omkring 750 millioner kroner.