Video : Tipsbladet
Serie A

Ronaldo kan lokke portugisisk stjernefrø til Juventus

Benficas Joao Felix er tilsyneladende en ombejlet herre, og her kan det være, at Ronaldo skal spille en afgørende rolle i en eventuel handel til sommer.

I det kommende transfervindue kan et af de allervarmeste navne sagtens blive den 19-årige portugiser Joao Felix, som til daglig spiller for Benfica i spillerens hjemlige liga. Det kan dog se ud til, at han skifter til sommer, da rygter om klubber som Manchester City og Juventus er dukket op.

Og for sidstnævntes vedkommende kan det se ud til, at Cristiano Ronaldo kan få en rigtig vigtig og afgørende rolle i Juventus' forhåbninger om at hente den unge offensivspiller.

Det skriver det portugisiske medie A Bola.

Ronaldo selv skulle efter sigende også have udset Felix som sin arvtager, og det kan altså både blive for Juventus og på Portugals landshold. Prisen på Joao Felix er dog sat helt op til 900 millioner kroner, som givetvis kun er City, der kan betale.

Dog beretter det portugisiske medie også, at det ikke skulle være nogen hemmelighed, at Felix kan vil spille sammen med Ronaldo en dag, ligesom de begge har Jorge Mendes som agent.

Netop dét skulle være noget, som kunne arbejde for Juventus' muligheder for at hente Benficas stjernefrø.