Ronaldo: Siden barndommen har jeg ville spille for Juventus
Foto: Getty Images
Serie A

Ronaldo: Siden barndommen har jeg ville spille for Juventus

Det har længe ligget i kortene, at Cristiano Ronaldo ville ende i Juventus. Beslutningen blev allerede taget som barn, fortæller portugiseren selv.

Sommerens mest opsigtigsvækkende transfer må siges at være Ballon d'Or-vinderen Cristiano Ronaldos skifte fra Real Madrid til Juventus. Efter en periode med ferie er portugiseren begyndt at træne med de nye holdkammerater, og han slår fast, at han er glad for sin nye klub.

Det fortæller han i et interview med Juventus' tv-kanal.

- Jeg har det fremragende. Alt er godt. Testene har været gode, personerne omkring stadion, fansene og folkene på træningsbanen har været gode ved mig. Jeg er glad, lyder det fra Ronaldo.

Han kommer desuden også ind på, hvordan han har haft det med Juventus helt siden barndommen. Her peger han på, at han allerede dengang vidste, at han ville spille for dem.

- Da jeg var barn se jeg holdet, og jeg sagde, at en dag kommer jeg til at spille for dem. Det håbede jeg, og nu kommer jeg til at spille for denne fantastiske klub, der er en af de største i verden, siger han.

Han fortæller desuden, at han ikke kan sætte en finger på, hvornår han helt præcist bestemte sig for, at han ville skifte. Men han nævner dog, at han har været imponeret af fansene, når han har stået overfor Juventus. Den seneste kamp mod Juventus blev han da også klappet af banen, da han blandt andet havde scoret på et perfekt saksespark mod italienerne.