Samir Hendanovic og manglende kynisme skyld i Roma-pointtab
Foto: Andrew Medichini/Polfoto
Serie A

Samir Hendanovic og manglende kynisme skyld i Roma-pointtab

AS Roma manglede kynisme i deres afslutninger, da Inter lørdag aften gæstede Stadio Olimpico.

AS Roma havde behov for tre points hjemme mod Inter for at holde fast i top tre af Serie A, men rækkens nummer fire voldede hjemmeholdet problemer. 

Første halvleg var en halvtam og meget taktisk affære, der derfor ikke bød på mange chancer. Diego Perotti og Stephan El Shaarawy havde halvlegen to største chancer, hvor specielt sidstnævnte burde have bragt gæsterne foran, da han fra få meter afstand kanonerede en flugter afsted mod Inter-målet, men som han måtte se reddet af en flot refleks fra Samir Hendanovic. 

Den redning ville gæsterne blive glade for i anden halvleg, hvor de efter kun otte minutter bragte sig på 1-0 på deres første store chance. Marcelo Brozovic sendte Ivan Perisic i dybden, og med en aflsutning i det lange hjørne gjorde han det til 1-0. Et mål hvor Woijech Szczesny måske burde have tippet den forbi mål. 

Romas chancer fortsatte dog med at komme, men hovedstadsklubben havde alt for lidt kynisme i deres angreb. Det var mest tydeligt, da Edin Dzeko i det 69. minut tyrede en stor chance ove kun få meter fra Romas mål

Værterne havde yderligere tre-fire store, store chancer i løbet af anden halvleg, men de formåede fortsat ikke at udnytte dem enten grundet store afbrændere eller en Samir Hendanovic i topform. I det 83. minut derimod, kunne den slovakkiske keeper ikke holde Roman Nainggolan og Roma væk fra netmaskerne mere. Meget fortjent udlignede han derfor til 1-1, hvilket også blev kampens slutresultat.

Det betyder at Roma nu er fire points bag Napoli på andenpladsen, som i morgen kan udbygge den føring. Inter rykker midlertidigt forbi Fiorentina og op på femtepladsen, men ligesom Napoli spiller de også søndag.