Video : Tipsbladet
Serie A

Sampdoria-angriber flirter med Sevilla: Jeg ville elske Spanien

Luis Muriel lægger ikke skjul på, at han gerne rejser til Spanien for at spille fodbold.

Sampdorias colombianske angriber Luis Muriel har været sat i forbindelse med Sevilla i dette transfervindue.

Og nu puster han selv yderligere til ilden. 

- Jeg ville elske at spille i Spanien. Jeg er vild med deres måde at spille fodbold på, og det har altid haft min opmærksomhed, siger han til avisen El Heraldo i hjemlandet.

Muriel er angiveligt udset til at skulle erstatte Stevan Jovetic i det sydspanske. 

- Det er en fornøjelse at læse om Sevilla-rygterne. Det er en stor ære for mig. Og det fylder mig med stolthed, når jeg læser aviserne. Nu må vi vente og se, hvad der sker. Men jeg er sikker på, at jeg træffer den rigtige beslutning, lyder det videre.

26-årige Luis Muriel lavede 11 mål og ni oplæg for Sampdoria i sidste sæson.