Video : Tipsbladet
Serie A

Sampdoria-danskers far om transferrygter: Det rager ham en skid

Joachim Andersen bekymrer sig ikke om alle de store destinationer, han på rygtebasis bliver sendt til.

I denne sæson har Joachim Andersen taget Serie A med storm, og det har alskens europæiske storklubber naturligvis noteret sig. Derfor er der også bud efter den unge dansker, men det tænker han ikke så meget over.

Hverken Inter, Juventus, Tottenham eller Manchester United kan lokke forsvarsspilleren ud i et januarskifte.

- Det rager ham en skid. Han er meget bevidst om, at han får spilletid i Serie A hver eneste weekend. Det er det vigtigste. Så tager han det andet, når det kommer, siger hans far, Jacob Andersen, til BT Sporten.

Jacob Andersen fortæller desuden, at de tog tidligere Esbjerg fB-sportsdirektør Ted van Leeuwen med på råd, da han i sommeren 2017 skiftede til Sampdoria.