Video : Tipsbladet
Serie A

Sarri indrømmer fejl efter Inter-kamp

Den nye Juventus-træner afholdte en 45 minutters træning onsdag morgen, inden holdet senere på dagen mødte rivalerne fra Inter i en træningskamp. Efter kampen erkendte han, at det var en fejl fra hans side.

Juventus vandt onsdag eftermiddag 2-1 over rivalerne fra Inter i træningsturneringen International Champions Cup. Kampen blev afgjort i straffespark, hvor Juventus trak det længste strå.

Der var dog flere ting, som Sarri var utilfreds med efter kampen. Blandt andet mente han ikke, at presspillet sad i skabet, og han forsikrede om, at det ville blive forbedret i fremtiden. Han tager dog også en del af skylden for, at det ikke lykkedes hans mandskab at presse efter planen kampen igennem. Sarri havde nemlig tidligere på dagen, inden kampen, afholdt en kort træningssession på 45 minutter, og det kunne han efter kampen konkludere som værende en forkert beslutning af ham. 

- Jeg lavede en fejl i morges, da jeg fik holdet til at træne i 45 minutter. Det fik vi desværre at mærke i denne varme. Vi er nødt til særligt at forbedre vores presspil, hvor vi skal forsøge at vinde bolden højt på banen, siger han ifølge Football Italia. 

Juventus spiller deres næste træningskamp den 10. august mod Atlético Madrid.