• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Mads Bye Marboe

Schöne om Ajax-exit: Har altid været villig til at kæmpe for min plads

At Lasse Schöne frygtede for at miste sin plads på Ajax-holdet var ikke grunden til, at han skiftede til Genoa. Det slår den danske midtbanespiller torsdag fast.

Af Mads Bye Marboe

Lasse Schöne var fast mand på det Ajax-mandskab, som i sidste sæson vandt det hollandske mesterskab og imponerede alt og alle i Champions League.

Det kom derfor også som en overraskelse, at den danske midtbanespiller i sommer rykkede videre til Italien og Genoa - også for Schöne selv.

- Det var ikke planlagt, at jeg ville forlade Ajax. Faktisk kom det lidt ud af det blå. Jeg har sagt før, at jeg ville overveje at skifte til en anden klub, hvis den gav mig en god følelse. Det var tilfældet her.

- Min kone og jeg synes, at Italien er et fantastisk land. Vi har ofte været på ferie der. Landet har en smuk kultur, og det er naturligvis en bonus at spille i Serie A, siger landsholdsspilleren til Ajax Showtime.

Lasse Schöne har boet i Holland, siden han var 16 år, ligesom han har en hollandsk kone, men den 33-årige spiller er nu klar til at komme til et nyt land.

- Vi tror, at det er det rigtige land. Selvfølgelig er det vanskeligt i starten, men når man først har vænnet sig til at være her, er det bare smukt. Børnene startede på den internationale skole mandag i sidste uge. Vi ønsker at få styr på hverdagen så hurtigt som muligt, hvilket vil give os fred.

Som optakt til indeværende sæson måtte Schöne træne med Ajax' B-hold, men han slår fast, at det bestemt ikke var grunden til, at han forlod klubben.

- Jeg har altid været vant til at måtte kæmpe for min plads. Men at jeg ikke har været villig til at kæmpe for min plads, har bestemt ikke været grunden, forklarer han og tilføjer, at skiftet til Italien heller ikke har noget at gøre med interessen for mode:

- Det har ikke været grunden. Det er sandt, at jeg måske ønsker at arbejde med det efter min karriere, men det er ikke grunden til, at jeg rejste til Italien, selvom jeg forstår, hvorfor rygtet er blevet til. Efter min karriere vender jeg tilbage til Holland.

Schöne har spillet samtlige 90 minutter i de to kampe, som Genoa har spillet i denne sæson.

Superliga

OB-stopper: AGF var kyniske

Marco Lund vil ikke diskutere fortjent og ufortjent efter et OB-nederlag til AGF. Stopperen var tilfreds med spillet,...

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Randers FC - AC Horsens

Randers FC har med to sejre i træk fået tanket selvtillid men møder nu AC Horsens, der kun har tabt en gang på udebane. Hvordan går det mandag aften?

Optakt: Esbjerg fB - Brøndby IF

Esbjerg-spillerne får første chance for revanchere sig, efter John Lammers stoppede som cheftræner i mandags. Brøndby skal forsøge at bygge videre på sejren over FC Nordsjælland i Niels Frederiksen...