Video : Tipsbladet
Serie A

Selvtillidsfuld kantspiller: Inter skal købe mig - det bliver et røverkøb

Keita Baldé er slet ikke i tvivl om, at Inter laver et decideret røverkøb, hvis klubben udløser den option, som der er i lejeaftalen med Monaco.

I sommer forstærkede Inter sig med den senegalesiske landsholdsspiller, Keita Baldé, og han har sidenhen fået en del spilletid i den italienske klub. Endnu har han dog ikke vist sig som en kæmpe profil i Serie A-klubben, men han insisterer også på, at han ikke har nået sit ypperste niveau endnu.

- I har endnu til gode at se mig på mit bedste niveau. Lad os sige, at jeg på mellem 60 og 70 procent nu, fortæller han til Tuttosport.

Keita Baldé er blot lejet i Monaco for resten af sæsonen, men Inter kan købe midtbanespilleren fri for omtrent 225 millioner kroner, og det bør Milano-klubben ikke tænke over to gange.

- Inter skal købe mig, fordi de vil lave et røverkøb. Jeg er lige så entusiastisk som vores præsident, og jeg vil hjælpe holdet med at vokse, siger den 23-årige kantspiller.

Han er i denne sæson noteret for 20 kampe, hvor han har bidraget med tre mål og to assists.