Video : Tipsbladet
Serie A

Serie A-klub fordømmer fans for racistiske udbrud

Romelu Lukaku blev søndag offer for racistiske tilråb, da den belgiske angriber afgjorde kampen mellem Cagliari og Inter på Sardinien. Cagliari fordømmer fansenes opførsel.

En grim episode udfoldede sig, da Romelu Lukaku søndag aften i slutningen af Inters udekamp mod Cagliari skulle tage et afgørende straffespark ved stillingen 1-1.

Den belgiske landsholdsangriber blev offer for racistiske tilråb fra lægterne. En opførsel, som Cagliari-klubben i dag har været ude at fordømme offentligt.

- Cagliari Calcio fordømmer klart det, der skete søndag aften på Sardegna Arena under kampen mod Inter. Klubben vil endnu engang gerne understrege dens intention om at finde, identificere, isolere og bortvise disse ignorante individer, hvis skamfulde aktioner og opførsel er komplet imod de værdier, som Cagliari Calcios promoverer i alle klubbens initiativer. Hver eneste dag, skriver Cagliari på sin hjemmeside.

Romelu Lukaku har også kommenteret på hændelserne. Han har skrevet følgende på sin Instagram-profil:

Det er ikke første gang Serie A-klubben fra Sardinien er havnet i lignende problemer. Så sent som sidste år blev Juventus-angriberen Moise Kean offer for racistiske tilråb fra tilskuerne på stadion i Cagliari, da han scorede for de italienske mestre.