Serie A-stjerne indblandet i matchfixing-sag: Advokat afviser alt
Foto: Getty Images
Serie A

Serie A-stjerne indblandet i matchfixing-sag: Advokat afviser alt

Lazios Ciro Immobile har fået en rolle i en stor sag om matchfixing, men angriberens advokat slår fast, at der ikke er noget om de historier, der er ude.

Spansk fodbold er blevet ramt af en matchfixing-skandale, som centrerer sig om kampen mellem Valladolid og Valencia, har nu også fået et italiensk krydderi, da Lazio-angriberen Ciro Immobile er blevet indblandet.

Det skriver både Marca, AS og Mundo Deportivo.

Når Immobile er blevet det, så skyldes det, at hans navn angiveligt skulle være blevet nævnt i de optagelser, der er lavet i den såkaldte Operation Oikos-undersøgelse. Her skulle Immobile ifølge aviserne være en af de spillere, som ofte laver ulovlige bets.

Lørdag aften har Immobiles advokat udsendt en pressemeddelse, hvor man afviser, at Lazio-angriberen skulle være indblandet i noget. Derudover lader det ikke til, at han bare vil lade sagen ligge.

- Spilleren har allerede instrueret mig i at gå rettens vej mod dem, der på nogen måde skader hans omdømme, eftermæle og professionelle værdighed. Vi advarer dermed alle mod at sprede falske nyheder, lyder det fra advokaten.

Her skulle sagen angiveligt handle om, at der skulle afholdes et møde med fire Frosinone-spillere, hvor der skulle foreslås at fikse en kamp.