Video: Serie A-topholdene smed alle point: Stryger sejrede med Udinese
Foto: Getty Images
Serie A

Video: Serie A-topholdene smed alle point: Stryger sejrede med Udinese

Jens Stryger Larsen og Udinese magtede søndag, hvad topholdene i den bedste italienske række fejlede i.

Juventus og Inter spillede lørdag 0-0 i derby d'Italia, som gav de andre tophold i Serie A muligheden for at rykke. Men både Napoli og Roma smed også point i deres respektive kampe søndag, så alt er status quo efter denne runde.

For Roma blev det til 0-0 mod Chievo på udebane, mens Napoli på hjemmebane spillede 0-0 mod Fiorentina. For Napoli havde en sejr sendt dem op på førstepladsen, mens Roma (der har en kamp udsat i hånden) kunne være rykket helt tæt på top tre, hvorefter de potentielt ville kunne gå på en delt førsteplads.

Men de muligheder magtede de to klubber altså ikke at udnytte, og efter kampen var Napoli-træner Sarri ude og gøre det klart i et interview med Mediaset, at Napoli bestemt leverede en god præstation, hvor man skabte chancer. 

Samme sang kunne man høre fra Roma-træner Eusebio Di Francesco, som også mente, at Roma skulle have scoret. Han slog dog også fast, at det er deres eget ansvar at få sendt bolden i kassen.

Mens storholdene havde svært ved at vinde, så kunne Jens Stryger Larsen og Udinese vinde 2-0 over Benevento på hjemmebane, hvor Barak og Lasagna stod for de to scoringer for Udine-klubben. Dermed er de nu på 13. pladsen i Serie A med syv point ned til nedrykningsstregen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.