• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Lasse Sylvest Mikkelsen

Spalletti vil have Vidal

Inters nye manager, Luciano Spalletti, menes at have bedt ledelsen om at hente 4-5 nye spillere, hvoraf en af disse skulle være Bayern Münchens Arturo Vidal.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Den chilenske midtbanespiller er eftertragtet hos det italienske mandskab Inter og deres træner Luciano Spalletti, der har bedt ledelsen om at investere i truppen. 

Ifølge det italienske sportsmedie, Gazzetta dello Sport, så mødtes den italienske træner med Steven Zhang fra Suning Group, som ejer den italienske klub, i Nanjing søndag aften, ligesom også klubben tekniske direktør, Walter Sabatini og sportsdirektør, Piero Ausilio var til stede.

Ifølge avisen så forelagde Spalletti her sit ønske om 4-5 nye spillere og et mandskab på 18-20 spillere, som alle er i stand til at starte inde.

Klubben skulle have givet udtryk for at imødekomme ønsket på trods af at være ramt af Financial Fair Play.

Under mødet skulle Vidals navn være kommet op, og Gazetta dello Sport mener at vide, at Inter er ved at forberede et bud på kr. 335 millioner - et bud som kan stige til kr. 370 millioner, samt at en fireårig kontrakt til chileneren, som kan koste klubben lidt over kr. 50 millioner pr. sæson.

Foruden midtbanen ønsker Spalletti også at styrke forsvaret, hvor navne som Toulouses Issa Diop, Lyons duo Mouctar Diakhaby og Emanuel Mammana, Valencia’s Aymen Abdennour og Las Palmas’ Mauricio Lemos kunne være mulige emner.

Jeison Murillos udvikling over de seneste måneder kan få Spalletti til at droppe at forstærke holdet med en ny forsvarsspiller og i stedet beholde Colombianeren i næste sæson.

Superliga

Mere Superliga

Fokus