Video : Tipsbladet
Serie A

Startdebut til Ankersen, da Genoas danskertrio tabte

Der var spilletid til alle Genoas tre danskere, da Cagliari hjemme på Sardinien vandt 2-1 over Schöne og co.

Der var masser af dansk spilletid trods kun en enkelt Serie A-kamp på programmet fredag aften, hvor Cagliari hjemme slog Genoa med 3-1 i en underholdende kamp.

Lasse Schöne startede på Genoas midtbane med den nu tidligere FC København-spiller Peter Ankersen på sin højre side. Det var Ankersens første startplads i Serie A efter at have fået et indhop på otte minutter seneste runde.

Læs også:Dansk stortalent har fået god start i Ajax: Det betyder meget

Genoas tredje dansker og den eneste, der ikke er ankommet denne sommer, Lukas Lerager, startede på bænken, men blev skiftet ind i anden halvleg.

Ingen af de tre kunne dog forhindre en Cagliari-sejr. Holdene gik ellers til pause med 0-0, men i anden halvleg kom der fart over feltet. Halvlegen var få minutter gammel da Diego Simeones søn Giovanni Simeone bragte Cagliari foran 1-0 mod sin tidligere klub.

Læs også:Ajax opkalder prisen for månedens mål efter dansk målmager

Genoa udligende efter 83 minutter ved Christian Kouame, men allerede minutter efter kom Cagliari igen foran på et selvmål af den tidligere AC Milan-spiller Cristian Zapata. Et par minutter senere øgede Joao Pedro til 3-1, da han kom helt alene igennem på en friløb fra midten af banen.

Nederlaget er Genoas andet i træk efter en ellers fin sæsonstart, der begyndte med en uafgjort ude mod Roma og en sejr hjemme over Fiorentina. Seneste tabte de til Champions League-debutanten Atalanta.

Læs også:Schöne om Ajax-exit: Har altid været villig til at kæmpe for min plads

Læs også:Eriksen og Gytkjær scorede to i overbevisende dansk sejr over Gibraltar