Video : Tipsbladet
Serie A

Stryger Larsen efter hektisk sæson: Man bliver frustreret

Det var en sand rutsjebanetur for Jens Stryger Larsen og resten af Udinese, der gik fra midten af Serie A til at kæmpe om overlevelse.

Danskeren, som til dagligt tørner ud for den italienske klub, Udinese, har i denne sæson oplevet lidt af hvert. Fra at ligge i midten af Serie A skulle Udinese pludselig redde sig ud af en potentiel nedrykning.

11 nederlag i træk blev det til for Udinese, der herefter valgte at fyre sin cheftræner, Massimo Oddo.

Men i sidste ende sikrede Jens Stryger Larsen og co. dog en overlevelse med en placering på 14. pladsen i den bedste, italienske række. Ser man dog tilbage på sæsonen, så fylder frustrationerne en del for danskeren.

- Man bliver totalt frustreret, over at tingene ikke spiller, som man vil. Men det er en del af fodbolden, og mange gange syntes jeg ikke, det var fortjent, at vi tabte, siger han til DR Sporten.

Jens Stryger Larsen er fortsat en del af Åge Hareides VM-trup, der i øjeblikket består af 27 spillere. I starten af juni skal truppen skæres ned på 23 spillere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.