Video : Tipsbladet
Serie A

Tidligere topdommer: Seks fejl trods VAR i de første runder af Serie A

Nicola Rizzoli erkender nu, at der blev lavet klare fejl, selvom man havde VAR inde over i de første runder af denne sæson i Serie A.

Den tidligere italienske topdommer Nicola Rizzoli, som stoppede sin tid med fløjten i 2017, har set nærmere på Serie A's brug af videodommersystemet VAR, og der har været tydelige fejl.

Det fortæller han i et interview med Sky Sport Italia.

Læs også:Superliga-træner håber der snart kommer VAR

I de første runder af denne sæson har man set en stor stigning i straffespark, som er kommet som følge af hånd på bolden, og allerede i de første par runder af dette års udgave af den bedste italienske række var der grund til at tage sig til hovedet.

- De første to-tre runder af Serie A af utilfredsstillende i forhold til dommerarbejdet, men derefter er man kommet tilbage på sporet igen. Ændringerne af reglerrne har også skabt vanskeligheder for os i de første kampe, siger han og fortsætter:

Læs også:Italiensk TV-direktør med hård anklage: Juventus styrer VAR

- Hvis man ser på statistikken, så var der en afbrydelse i én gang i hver anden kamp, som er meget anderledes end sidste sæson. Vores mål med VAR er, at vi skal afbryde så lidt som muligt. Men vi konstaterede seks fejl selv med brugen af teknologien, hvilket er lidt mere end én procent i det samlede billede. Vi må ikke glemme, at VAR aldrig kan fjerne alle problemer 100 procent, forklarer Nicola Rizzoli.

I Danmark kan man fra næste sæson opleve VAR i Superligaen.

Læs også:Spansk landstræner jubler over VAR: Det bedste, der er sket for fodbold

Læs også:Kjær undrer sig over VAR: Skal man ligge og skabe sig før det bruges?

Læs også:Rumænien slog Kroatien med hjælp fra VAR og EfB's Petre