Video : Tipsbladet
Serie A

Torino-boss: Ronaldo opfører sig ikke som en vinder

Torinos Urbano Cairo var bestemt ikke imponeret over, hvordan Ronaldo behandlede modstandermålmanden, da han scorede til 1-0.

Under lørdagens derby mellem Torino og Juventus stod Cristiano Ronaldo for sejrsmålet til 1-0, hvorefter han var henne forbi Torino-målmand for at sige et par ord til ham. Den slags skal han lade være med, lyder det fra Torino-bossen Urbano Cairo.

Det sker i et interview med Radio Rai.

- En vinder som Ronaldo burde droppe sådan en gestus. Han hånede målmanden, som var lige ved at redde straffesparket. Hvis han er den vinder, som han burde være, så skulle han undlade at lave sådan noget, siger han.

Derudover peger han på, at der var flere ting ved kampen, som var underlige set fra hans stol.

- Jeg kunne lave en liste med utrolige kendelser, der gik imod os. Alle så, hvad der skete. Der var en situation med Blaise Matuidi, som skubbede Andrea Belotti, og Alex Sandro holdte Simone Zaza. Det skulle være blevet set igennem af VAR, siger han og udpeger, at der var mindst fem gange, hvor Juventus havde medvind.

Cairo mener samtidig, at selvom Juventus ganske givet er stærkere end dem, så får de også mange kendelser deres vej.